Gå til hovedindhold

Kronikercafé

Frivilligcenter Mors og de forebyggende sygeplejersker inviterer til Kronikercafé. Har du en kronisk sygdom - eller er du pårørende til én, der har? Så er Kronikercaféen måske noget for dig.

Indhold

    Har du lyst til at deltage i en hyggelig formiddag med fællesskab, gode snakke, erfaringsudveksling og mulighed for at møde andre, der også lever med en kronisk sygdom? Så er kronikercaféen måske noget for dig? 

    I caféen skaber vi et trygt og uformelt rum, hvor du kan dele erfaringer, få inspiration fra andre og tale om de tanker, udfordringer og glæder, der kan følge med livet med en kronisk sygdom. Her er der plads til både det, der er svært, og det, der går godt. 

    Du bestemmer selv, hvor meget du har lyst til at dele, og du er velkommen til blot at lytte og være en del af fællesskabet. Mange oplever, at det giver støtte og nye perspektiver at møde andre i en lignende situation.

    • Vi mødes den sidste onsdag i måneden

    • Tidspunkt: kl.10-12

    • Adresse: Holgersgade 7, 3. sal 

    • Det kræver ingen tilmelding at deltage

    På udvalgte cafédage deltager de forebyggende sygeplejersker fra Morsø Kommune. De vil introducere forskellige temaer og samtaleemner, som kan være relevante for livet med en kronisk sygdom, og der vil være mulighed for spørgsmål og dialog.

    For mere information, kontakt Frivilligventer Mors på tlf: 21 45 33 35