Osteoporose (knogleskørhed) rehabilitering
At få en kronisk sygdom påvirker både dig og dine pårørende. Vi tilbyder et gratis gruppeforløb for borgere med osteoporose.
I forløbet får du redskaber til at håndtere livet med en kronisk sygdom. Samtidig får du mulighed for at træne i trygge rammer under vejledning.
Ønsker du:
- at få mere viden om osteoporose?
- at forebygge risikoen for fald og brud på knogler?
- at få redskaber til hvordan du bedst muligt kan tilpasse dine daglige aktiviteter til din osteoporose?
så er dette forløb noget for dig!
Holdet er meget populært, og du kan derfor risikere at komme på venteliste.
Hold opstart i 2026:
Hold 1 d. 12. januar - 2. marts kl. 12.00-13.00 (mandage)
Hold 2 d. 13. januar - 3. marts kl. 10.00-11.00 (tirsdage)
Hold 3 d. 13. april - 1. juni kl 12.00-13.00 (mandage)
Hold 4 d. 14. april - 2. juni 10.00-11.00 (tirsdage)
Du kan komme til at træne sammen med nogen, der er på samme fysiske niveau som dig. Træningen varetages af en fysioterapeut stager udgangspunkt i dit funktionsniveau.
Målet er at øge funktionsniveauet så du evt. kan fortsætte med at træne videre hjemme eller i foreningslivet. Træningsforløbet varer 7 uger.
I undervisningen vil du få viden omkring din sygdom, lære at forebygge forværring af din sygdom, blive tryg ved at træne og opleve mindst mulig begrænsning i hverdagen.
- Tilbuddet gælder borgere over 18 år som er bosat i Morsø Kommune og som har osteoporose.
- Din egen læge eller sygehuset skal henvise dig til forløbet.
- Forløbet foregår på Sundhedscenter Limfjorden, Strandparken 48, 2. og 3. sal.
Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på 9970 6900 eller sundmors@morsoe.dk
Sundhedscenter
Åbningstid:
- Mandag – torsdag. kl. 08 – 15
- Fredag. kl. 08 – 12
Telefontid:
- Mandag - fredag kl. 07.30 – 12.00